Mange ugifte samlevende og ægtefæller vælger på et tidspunkt i deres liv at købe hus sammen eller evt. at blive nybyggere og bygge huset selv. Selvom der er mange ting at forholde sig til i forhold til et evt. boligbyggeri eller -køb, er det alligevel vigtigt at få sat sig ind i, om det kan være relevant for jer at oprette et testamente sammen. Det kan det nemlig i langt de fleste tilfælde.
Vi er gift – så hvorfor er testamentet vigtigt?
Når I bygger eller køber hus sammen, bliver I begge ejere og beboere af den samme faste ejendom, og derfor er det særligt vigtigt at vide, hvad der kommer til at ske, når den ene af jer går bort. Hvis I er gift og har børn, arver I nemlig kun 50% efter hinanden, mens de sidste 50% af den afdøde ægtefælles formue tilfalder den afdødes/jeres fælles børn. Arvefordeling sker med hele den afdøde ægtefælles formue – også andelen af jeres fælles bolig.
Hvordan er ugifte samlevende stillet?
Hvis I er ugift samlevende og har børn, er det særligt vigtigt at oprette testamente, når I køber eller bygger fast ejendom sammen. I arver nemlig intet efter hinanden, uanset hvor længe i har været sammen og boet sammen, og om I har børn sammen. I kan aldrig komme til at arve hinanden automatisk. Dermed arver jeres børn hele den afdøde samlevers formue – herunder dennes andel af huset. Dette er en situation som ofte hverken er i den afdøde samlevers, den efterlevende samlevers eller i børnenes interesse.
Hvad er vores muligheder så?
Både ægtefæller og ugifte samlevende med børn har mulighed for i langt de fleste tilfælde at arve op til 87,5% efter hinanden. For ægtefællers vedkommende gennem et såkaldt ”gensidigt ægtefælletestamente”, og for ugifte samlevendes vedkommende ved oprettelse af ”udvidet samlevertestamente”, hvor I foruden den samme høje arvemæssige procentsats som ægtefæller også kan tilvælge, at I ønsker en lang række af de samme fordele, som ægtefæller har over for hinanden i forbindelse med arvefordelingen.
Hvordan opretter vi et testamente?
Det anbefales, at du og din partner kontakter en jurist til udarbejdelse af jeres testamente, f.eks. juristfirmaet Arvesikring.dk: Opret testamente her. Juristen kender de forskellige muligheder og kan indrette testamentet præcis efter jeres livssituation, hvor det også tages højde for evt. (flere) børn i fremtiden, eller hvis I er ugifte, der senere påtænker at skulle giftes. Vigtigt af alt – husk altid testamente når I bygger hus sammen.