Få lækkert dansk design ind i dit nye hjem
Når du skal indrette dit hjem, er det en hel verden af muligheder. Lige fra farven på væggene til nips i vindueskarmen. Det er næsten uoverskueligt mange beslutninger, der skal træffes, og hvor skal man dog begynde?
Det vigtigste er naturligvis at beslutte, hvad rummet skal bruges til. Kontor? Soveværelse? Spisestue? Og hvad skal man så kunne i rummet? Nogle elementer giver sig selv; en seng i soveværelset eller spisebord og stole i stuen. Andre elementer er en smagssag (for eksempel gulvtæpper). Men uanset om det er en nødvendighed eller lidt finishing touches, skal du tage stilling til design.
Et godt sted at starte er at kigge på nyere og klassiske designermøbler for at finde inspiration. Lad dig inspirere af former og farvesammensætninger, linjer og materialer. Forelsker du dig hovedkulds i et designmøbel, kan du købe det og bygge indretningen op omkring dette møbel.
Lys og lamper er et must
Der er nødt til at være elektrisk lys i alle rum, men det er forskelligt, hvad det skal bruges til. På kontoret er det vigtigt med godt lys, så du kan læse, skrive og så videre, lyset i TV-stuen må godt være mere dæmpet og blødt for at skabe en lidt mere hyggelig stemning.
Det er mere tricky at finde en god spisebordslampe, for den skal både give nok lys til, at I kan se, hvad I spiser, men ikke så skarpt, at det blænder. Du kan hænge designer lamper op over dit spisebord for at få et flot blikfang i rummet.
Du kan også vælge at indrette dig med originalt skandinavisk design fra Muuto møbler og boligtilbehør, der lige kan sætte prikken over i’et. Det er rolig nordisk stil med rene linjer og afdæmpede farver, som kan passe ind i ethvert dansk hjem.