Jeg er en ung dreng på 18 år og er i gang med mit første år på stx.
Igennem mit liv har jeg haft en lille tanke om at jeg en dag ville kunne køre bil selv.
Det har altid været en lille drøm, ikke fordi at man har gået og tænkt over det hverdag, men bare at man glæder sig til det.
Nu er jeg 18 år og mange af mine venner er allerede begyndt at tage kørekort.
Det har fået mig på nogle flere tanker og givet mig lysten til selv at få taget et.
Jeg har aldrig rigtig gået op i at tage kørekortet når jeg var gammel nok, det har ikke været noget hvor jeg har sparet op eller noget jeg har tænkt for meget over.
Men jeg kan godt mærke at i den her alder er et kørekort en stor ting for mange.
Derfor kunne jeg godt selv tænke mig et kørekort, så jeg kan køre ud med mine venner.
Det jeg tænker mest over er bare at få det overstået for hvis ikke jeg tager det nu og kommer i gang, hvornår har jeg så tænkt mig at gøre det.
Jeg tror også der ligger en glæde i at have muligheden for at køre bil, ikke at skulle tænke over bus og tog, generelt bare transport som jeg har gjort nytte af hele livet.
Så jeg tog snakken med min mor, og fortalte hende at jeg gerne ville tage mit kørekort, hun var ikke specielt åben over for det, men valgte stadig at sige ja.
Jeg kiggede hurtigt efter køreskoler og prøvede at finde en god en.
Den skulle ikke være for langt væk og heller ikke havde for dårlige anmeldelser, jeg fandt hurtigt frem til Topgeartrafik i vanløse og det virkede som et godt sted.