blog_image

Få stråtag på dit nybyggeri

Få stråtag på dit nybyggeri

Stråtaget er efterhånden blevet et sjælendt syn rundt omkring i det danske land. Vi ser typisk stråtage på landet, hvor de skaber en idyllisk og romantisk stemning. Vi forbinder denne slags tag med gamle bindingsværkshuse, men faktisk passer stråtaget til de fleste slags byggematerialer, og samtidig kan det bygges i lige den form, du ønsker. Sådan kan du skabe et smukt og afvekslende alternativ til det traditionelle tegl- eller eternittag. Desuden er stråtag et naturligt alternativ i dit nybyggeri. 

 

Stråtag i gammeldags stil eller et moderne design

Landbebyggelsen i Danmark har altid været forskellig fra egn til egn. Derfor varierer det  gammeldags stråtag også fra egn til egn. Lokale tækkemænd bruger forskellige metoder og kan sågar benytte sig af lokalt tækkemateriale. Så hvis du er ved at bygge nyt og elsker gamle traditioner, kan du undersøge, om der er specielle egnstraditioner i dit område. Du kan finde informationerne via kommunens lokalplaner. 

Har du set et moderne stråtag før? Dit nybyggeri behøver nødvendigvis ikke at være et traditionelt landhus eller bindingsværkshus. Stråtaget har mange muligheder for, at du kan sætte dit personlige præg på arkitekturen, så det passer til dine boligdrømme. Professionelle tækkemænd kan hjælpe dig med at føre dine drømme om stråtag ud i livet. Det er kun fantasien der sætter grænser.

 

Fordele ved stråtag

Med et stråtag på dit nybyggeri kan du udfolde dine kreative og arkitektoniske evner helt efter dine drømme. Men stråtaget har også mange andre fordele. Et stråtag er tækket af 100 % naturmateriale, hvilket betyder, at det er en særdeles miljø- og CO2-venlig måde at lægge tag på dit nybyggeri. 
 

En anden fordel, som gør stråtaget mere miljøvenligt, er det indeklima, du får i huset. Strå på taget kan nemlig mindske dit varmeforbrug om vinteren, da det holder på varmen, mens kulden melder sig. Også om sommeren viser stråene sig fra sin bedste side, da tækkematerialet kan holde dit hjem koldt i de varme måneder.

 

Stråtagets historie

Stråtaget er et af de første tagmaterialer brugt af mennesker, der bosatte sig i eget hus . Strå var dengang det bedste materiale til at beskytte sig mod al slags vejr på grund af stråenes egenskab som vandplante. Igennem vikingetiden og middelalderen var stråtag det mest udbredte tagmateriale.
 

Dog blev stråtagene et problem i byerne, hvor husene lå tæt, idet brande lod sig sprede hurtigere. Det blev starten på brugen af faste tage af materialer, såsom tegl og træspån, for at mindske brandfaren i de tæt befolket områder. 


I 1666 blev stråtage forbudt i London, da det samme år i september havde forårsaget en storbrand, der varede i flere dage. Den eneste undtagelse i byen er det historiske pejlemærke Shakespeare’s Globe, der stadig den dag i dag bærer stråtag. 

På landet, hvor husene lå længere fra hinanden, var strå stadig det mest brugte tagmateriale. Det blev ikke kun brugt til huse med beboelse men også til bl.a. stalde, fadebure og nauste.


I 1800 tallet blev det populært at dyrke hvede- og havrestrå til eget brug, således at bønderne kunne bruge materialet på egne tage både på stuehuse og stalde. Brugen af stråtag fortsatte ind i 1900-tallet, men i 60’erne vendte bølgen, og folk fik øjnene op for et billigere alternativ. Tegl og stråtag blev erstattet af tagplader af eternit, da materialet ikke krævede, at tagkonstruktionen skulle have den helt store ombygning. 
 

I dag er brugen af tagplader af eternit dog udskiftet med tegl som tagmateriale, da folk er blevet mere miljøbevidste og ønsker et mere æstetisk udtryk i deres huse. 


Stråtaget er stadig et sjælendt syn i Danmark på trods af dets charme og landlige udtryk. Ifølge BBR (bygnings- og boligregistret) findes der ca. 42.000 stråtækte huse, der typisk er placeret i de danske ferieområder og på landet.

 

Hvordan lægger man et stråtag?

Oplægning af stråtag hedder tækning, og personen der lægger denne slags tag kaldes en tækkemand. Det er altså en tækkemand, du skal have fat i, hvis du har et ønske om at lægge stråtag på dit nybyggeri. Tækkemandens fremgangsmåde er ens over hele verden, mens udtrykket kan afhænge af traditioner og personlige ønsker.

Fundamentet for et stråtag består af en konstruktion af spær og lægter, hvor bundter af strå eller rørhalm, alt afhængigt af valg af materiale, bliver fordelt og danner en skrå gennemgående flade på taglægterne. Alle stråene bliver syet eller bundet fast til lægterne med tækketråd. Lagene af strå ligger forskudt uden på hinanden, så regnvand ikke løber igennem taget men i stedet løber langs stråene. På det færdige tag er det kun stråenderne, også kaldet rodenderne, der er synlige. 


Tykkelsen af taget afhænger af hvilken længe tagrørende har. Korte tagrør betyder, at der tækkes tyndt, og hvis der skal tækkes tykkere, bruger man lange tagrør. Det er vigtigt, at man tækker korrekt med den rigtige længde strå, så man afstemmer stråhældningen, og stråene peger nedad. 

Tækker man for tykt med korte tagrør, risikerer man, at taget bliver for vandret, hvilket forringer levetiden af stråtaget. Hældningen på taget bør være mindst 45 grader, og hældningen på rørene i de enkelte bind må ikke være mere end 18 grader. 

Man har de seneste årtier benyttet sig af en ny tækkemetode på nybyggeri. I stedet for tækkemanden syr eller binder strående fast til lægten, skruer han tækketråden fast til lægtens overside med en el-boremaskine. 

 

Hvilke materialer bruger man til stråtag? 

Når tækkematerialet høstes fra naturen, bliver det pakket i sammensnørede bundter, hvorefter det bliver opbevaret tørt, fri for jordkontakt og under afdækning. Således vedligeholdes kvaliteten ind til levering. 

Tækkematerialet må ikke have gråsorte misfarvninger og skal være fri for nedbrydende svampeangreb. Det er desuden vigtigt, at vandindholdet ikke overstiger 16 %, når materialet pakkes og bliver distribueret til et lager. 

Du kan vælge at tække i forskellige typer materialer. Oprindeligt tækkede man i strå, men det er i dag et yderst sjælendt syn. Man bruger i stedet typisk rør, da det har en længere holdbarhed. Tækkemanden kan benytte enten almindelig tagrør, der høstes fra sø- og fjordbredder, langhalm af rughalm, der har lang holdbarhed, eller lyng. 

Enkelte steder i Danmark ser man stråtag af andre typer tækkemateriale. På Læsø kan man finde fredede bygninger med stråtag af ålegræs, og på Lolland supplerer en lokal tækkemand tagrørene med elefantgræs, der er lettere at høste, fordi det dyrkes på tør jord.     

 

Kan man få tagrender på stråtag?

I Danmark regner det i gennemsnit hver anden dag, og midtjyderne er hårdest ramt med 900 mm. regn i snit på et år. Som dansker må vi derfor lære at leve med regnen og beskytte vores huse bedst muligt. 

Tagrender kan hjælpe dig og dit hus, hvis du gerne vil have regnvandet samlet ét sted, så det ikke kan beskadige husets vægge og fundament. Ligesom på tage af tegl og eternit, kan du kan vælge at kombinere dit stråtag med tagrender. Tagrenderne kan være af kobber, træ m.v. Din tækkemand kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning på regnvandet.

 

Hvad koster et stråtag? 

Der er ikke en væsentlig forskel på prisen alt afhængig af, hvorvidt tækkemetoden er at få det syet, bundet eller skruet. Generelt er prisen på stråtag dog en del dyrere end mange andre slags tag. 

Prisen på selve stråtaget kan spænde fra 1000 til 2000 kr. pr. kvadratmeter, og  dertil er der løbende udgifter i vedligeholdelse af taget. Din forsikringspræmie vil højest sandsynligt også stige, da brandfaren ved stråtag er højere.

Kontakt din lokale tækkemand og bliv klogere på din pris og valg af materialer til dit stråtag.

 

Vedligeholdelse af stråtag

Når du vælger at få lagt stråtag på dit hus, er det vigtigt, at du løbende vedligeholder taget. Hvis du sørger for at få vedligeholdt dit stråtag, bibeholder du dets levetid, som i gennemsnit siges at være 30 til 50 år. 

Fordi et stråtag er lavet af et 100 % naturligt materiale, gror der diverse ting omkring taget. Taget bør derfor efterses én gang årligt,  da mos og alger kan gro på stråtaget. Mos og alger holder fugten inde, hvilket stråene ikke kan lide. Hvis ikke det bliver fjernet, nedbryder det tækkematerialet, og taget bliver ineffektivt. 

Mos og alger kan forebygges ved at bruge sprøjtemidler, men det kræver, at det er et godkendt sprøjtemiddel. Det er en god ide at tage kontakt til en tækkemand, hvis du ønsker at forebygge dit nye stråtag mod fremkomsten af alger og mos.    

Stråtagets overflade bør også være fri for buske og træer, der gror omkring taget. Er taget tildækket tæt, kan stråene ikke tørre efter regnvand. Det er altså nødvendigt, at tjekke taget et par gange årligt og eventuelt beskære buske og træer, så tækkematerialet får luft og kan ånde.

Mønningen kræver også løbende eftersyn og vedligeholdelse, da det sammensyede strålag er tyndt. Mønningen beskytter stråtaget, og hvis man ikke holder den ved lige, betyder det, at vandet har lettere ved at trænge igennem. Levetiden for en mønningen afhænger af det materiale, den er lavet af. Er mønningen lavet af halm eller lyng, bør den skiftes ud efter 3-5 år, og er mønningen lavet af kobber eller tegl, som er et typisk hollandsk håndværk, kan den holde hele tagets levetid. 

Det udvendige træ på dit stråtag bør også få en kærlig hånd en gang eller to årligt. Vedligeholdelse kan indebære maling af vandbrædder, vindskeder og dækbrædder, alt efter hvilke anbefalinger du har fået af producenten. 

Generelt kan der løbende være behov for reparation af taget, hvis det har været udsat for hård vind og vejr, eller hvis fugle, rotter eller måre har revet mindre huller i taget. 

Hvor stor er brandfaren for stråtag?

Når snakken går på stråtage, kommer man ikke udenom den brandfare, der følger med. Det er en stor ulempe ved tækkemateriale, at det har en større brandfare end andet tagmateriale såsom tegl eller eternit. Det er også en af årsagerne til, at mange boligejere i dag går uden om stråtaget, når de skal bygge nyt hus. 

Der findes i dag ekstra foranstaltninger, man skal overveje, for at sikre sit stråtag mod brænd. Når du skal have lagt dit nye stråtag, kan du få tækkemanden til at lægge en membran af brandisolerende materiale. Bl.a. kan der blive lagt en diffusionsåben fiberdug, der monteres direkte på taglægterne, hvorefter tækkematerialet bliver påført efter. Alternativt kan der lægges undertagsgips direkte på spærene. 

 

Krav til brandsikkerhed ved stråtag

I forhold til brandsikkerhed findes der en række generelle krav til afstand, hvis du ønsker det naturlige tag på dit nybyggeri. Det er dog forskelligt alt efter, hvorvidt du får brandsikret dit stråtag eller ej.

 

Hvis stråtaget ikke er brandsikret:

  • Der skal være mindst 10 meter til naboskel, sti- og vejmidte. 
  • Har du to bygninger på din grund, skal der være 12,5 meter mellem dem på den bekostning, at kun det ene hus er med stråtag. 
  • Skal begge bygninger være med stråtag, skal der som minimum være 20 meter imellem dem. 

 

Hvis stråtaget er brandsikret:

  • Stråtaget skal være brandsikret efter en af to godkendte metoder.
  • Der skal være mindst 5 meter til naboskel, sti- og vejmidte.

 

Før du bestiller dit stråtag, bør du rådføre dig ved kommunen, da der kan være særlige krav til tagmaterialer i dit områdes lokalplan. Selvom kommunens krav sigter sig specielt mod stråtag, er der ingen grund til at opgive drømmen om det charmerende og romantiske stråtag. Du har mulighed for at søge dispensation hos kommunen, hvis du gerne vil have stråtag på dit nybyggeri. 

Nybyggerbasen bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).