blog_image

Grønne løsninger inden for varmekilder

Grønne løsninger inden for varmekilder

Når I skal bygge nyt hus, er det vigtig at I allerede tidligt i processen overvejer, hvilken varmekilde I ønsker, da varmen er den absolut største energisluger i jeres nye bolig.

Vi anbefaler, at I sætter jer omhyggeligt ind i de forskellige muligheder, inden I træffer et valg, da prisforskellen på de forskellige produkter kan udmønte sig i mange tusinde kroner om året. 

For mange nybyggere er de to vigtigste faktorer; størrelsen af varmeregningen samt mængden af CO2-udledning.  Det er ikke altid, at den billigste løsning også er den mest miljørigtige. I bør derfor undersøge, hvilke muligheder jeres nye hus giver og samtidig gøre op med jer selv, hvilken løsning, der passer bedst til jeres behov og prioriteter,

Inden I træffer et valg, er det er vigtigt at I sætter jer ind i lokalplanen for området, da valgmulighederne angående mulige energikilder eksempelvis kan være begrænset af størrelsen på jeres have til brug af jordvarme, eller at der er tilslutningspligt til fjernvarme. Endvidere kan det være aftalt i lokalområdet, at der ikke må sættes solceller på taget. 

 

Varmekilder inden for grøn energi

Solvarme

Et solvarmeanlæg udnytter solens energi til at skabe strøm eller varme. De seneste år har solcelleanlæg haft en stor fremgang, da de er billige i drift. Et solcelleanlæg kan tjene sig selv ind på en tidsperiode på ca. 5-10 år. Det kan være en overskudsforretning, hvis solvarmen er suppleret med fjernvarme, samt hvis hjemmets varmtvandsforbrug er under 100 liter dagligt. 

Et moderne solcelleanlæg koster, alt efter størrelse og kvalitet imellem 25.000 og 65.000 kr. som engangsydelse. En tommelfingerregel omkring den nødvendige størrelse er, at en familie på 4 personer i et hus på 140 m2 skal bruge imellem 6 og 12 m2 solcelle til at producere ca. 6 kWt årligt til brug af opvarmning af både boligen og brugsvand. 

Da solcelleanlæg først kom på markedet, var det primært varme de blev brugt til, men i dag er det også muligt at producere og gemme strøm, hvilket bidrager positivt til din økonomi. Det er normalt, at store anlæg producerer mere el, end der er behov for i husholdningen. I særdeleshed hos mindre familier kan man derfor supplere med en varmepumpe (se afsnit om varmepumpe nedenfor) for at udnytte den afgiftsfrie el. Der vil ofte forekomme omkostninger i form af varme- og el-udgifter, da solen ikke skinner alle timer i døgnet, og man derfor har brug for at købe noget fra el-nettet fra tid til anden.  

  • Anskaffelsespris: 25.000 – 65.000
  • Varmeudgifter kr./år: ca. 2.503 kr. 
  • Antal år for at tjene sig ind: 5- 10 år. 
  • CO2 forbrug: 10 m2 solceller sparer kloden for ca. 1/2 ton CO2 om året.
     

(Eksemplerne er udregnet ud fra et parcelhus på 150m2, og der er tale om cirkapriser. Det betyder, at der ikke er taget højde for landsdel samt energiselskab)
 

Jordvarme

Et jordvarmeanlæg er en af de grønneste måder at opvarme jeres hus på. Hermed er det også den opvarmningsform, med hvilken man kan opnå de største besparelser på varmeregningen samt lavest CO2-udledning. 

Jordvarmeanlæg virker ved at udnytte den varme, som findes i jorden til at producere varme i radiatorerne og opvarme brugsvand. Jordslangen fyldes med frostsikker væske og graves ned i haven. Den frostsikre væske fungerer som et transportsystem for varmen i jorden tilbage til huset, hvor væsken pumpes ind i en varmepumpe, der trækker varmen ud inden den sender væsken ud i systemet igen. 

Et jordvarmeanlæg kan på mange måder sammenlignes med et køleskab, da produktionen er ens, men hvor man i et køleskab udvinder kulde, laver man her varme i stedet. 

En gennemsnitlig besparelse på jordvarme i forhold til et oliefyr ligger på 60-70%. Dog kræver jordvarmeanlæg nogle store startomkostninger, da et jordvarmeanlæg lægger i prislejet fra 120.000 – 150.000 kr. for et almindeligt parcelhus på 150 m2. Desuden kræver et jordvarmeanlæg, at du har en have på minimum 300-400 kvadratmeter, da der skal graves en jordslange ned. På trods af den store etableringsudgift kan et jordvarmeanlæg tjene sig selv ind på under 10 år, da det årlige varmeforbrug ligger på ca. 8.014 kr. 

  • Anskaffelsespris: 120.000 – 150.000kr. 
  • Varmeudgifter kr./år: 8.014
  • Antal år for at tjene sig ind: ca. 8-10 år. 
  • CO2 forbrug: 50-75% lavere end konventionel varme. 

 

Pillefyr

Et pillefyr er på mange måder en moderne udgave af det gammeldags oliefyr. Pillefyret fungerer meget lig oliefyret ved at man påfører brændsel til afbrænding og dermed varmeskabelse. I stedet for at påfylde olie, anvender pillefyret andre materialer som f.eks. sammenpresset træ i pilleform. Der findes mange former for pillefyr i forskelligt prisleje og kvalitet, dog er det mest anvendte et kombifyr eller et stokerfyr, som kan køre på flere forskellige materialer. 


Et pillefyr kan sagtens anvendes som en totalløsning i hjemmet, da det både producerer varme til opvarmning af huset og til brugsvand. Desuden kan det anvendes til næsten alle størrelser og typer af huse, også selvom jeres husstand har ældre og slidte radiatorer. 

Sammenlignet med et traditionelt oliefyr kan et pillefyr spare jer for ca. 50-60% af varmeregningen, og sammenlignet med elopvarmning helt op til 70%. Ved de nye fuldautomatiske pillefyr, får du den samme varmekomfort som med en olie- eller gasfyring samtidig med, at det normalt kan tjene sig ind i løbet af 2-4 år. 

Selvom pillefyr normalt anses for at være en grøn og CO2-neutral løsning, skal det nævnes, at hvis ikke pillerne fremstiller restmaterialer fra f.eks. møbelproduktion, så vil det i CO2 øjemed forurene mere end afbrænding af kul. 
 

Et pillefyr er anset som en meget billig løsning med et årligt varmeforbrug på ca. 6.840 kr. Dog kræver det en del arbejde med fyret, da det skal renses ca. en gang om ugen for at sikre bedst muligt udbytte af den producerede varme, ligesom der skal ske regelmæssig påfyldning af brændsel. 

  • Anskaffelsespris: 120.000 – 150.000 kr. 
  • Varmeudgifter kr./år: 6.840 kr. 
  • Antal år for at tjene sig ind: 2-4 år. 
  • CO2 forbrug: 80-90 % lavere end konventionel varme.

 

Luft til luft varmepumpe – splitanlæg

Luft til luft varmepumpe er bedst egnet til mindre huse, samt huse hvor behovet for opvarmning ikke er det samme som i et helårshus. Det kan for eksempel være et sommerhus. De er dog også anvendelige i store huse, men oftest suppleret med øvrig rumopvarmning, da der kan opstå udfordringer i forhold til varmenormen. 

Varmenormen DS 469 forskriver, at hvert rum skal kunne reguleres individuelt, hvilket betyder, at varmen skal kunne styres med, for eksempel, en termostat. Derfor ses luft til luft varmepumper næsten udelukkende i sommerhuse, hvor det er et billigt alternativt til el-radiatorer. 

En luft til luft varmepumpe fungerer som et omvendt airconditionanlæg ved at en udendørs-del suger luften udefra ind i en varmepumpe via en ventilation. Derefter varmes energien i luften op og sendes derfra videre til indendørsdelen, der bruger varmen til at varme boligen op med varm luft. 

En luft til luft varmepumpe minder på mange måder om den aircondition man kender fra de sydlige himmelstrøg, hvor en kasse uden for huset er forbundet med aircondition indenfor. Her sørger pumpen i stedet bare for at opvarme huset. 

En ulempe ved denne metode er, at varmepumpen ikke kan levere varmt brugsvand til jeres hus, samt at den kun er effektiv i huse op til en vis størrelse. De primære grunde til at man vælger en luft til luft varmepumpe er, at der er besparelser på din varmeregning i forhold til elradiator, den kan bruges i boliger uden tilsluttede radiatorer samt at den er billig at anskaffe. 

Det er vigtigt at kende til effektiviteten, når man snakker varmepumper, hvilket er opgjort i COP. COP angiver det forhold, der er mellem den varme I får ekstra i forhold til den mængde strøm, I bruger. Hvis din varmepumpe f.eks. bruger 2000 Watt elektricitet samt har en COP på 3 år, så producerer varmepumpen 6000 Watt varme, men bruger kun 2000. De ekstra 4000 Watt er den ekstra energi som pumpen kan producere varme for. Det er derfor vigtig at vælge en varmepumpe med en høj COP, da den så producerer mere varme pr. brugt kWt brugt energi. 

  • Anskaffelsespris: 30.000-60.000 kr. 
  • Varmeudgifter kr./år: 9.056 kr. 
  • Antal år for at tjene sig ind: 3-6 år
  • CO2 forbrug: ca. 50% 

 

Luft til vand varmepumpe 

Hvis I ikke har 3-400 m2 have til at gøre brug af jordvarme, er luft til vand varmepumpe et rigtig godt alternativ. En fordel ved en luft til vand varmepumpe er, at den kan anvendes i små såvel som store huse. Desuden kan pumpen anvendes som totalløsning, da den leverer varme til opvarmning af rum og til brugsvand. Langt hen ad vejen kan den sammenlignes med en luft til luft varmepumpe, da den anvender varmen fra i luften udendørs. Forskellen ligger i, at i stedet for at sende varmen ud i boligen som opvarmet luft, opvarmes en væske i varmepumpen, som sendes videre til husets varmtvandsbeholder. Her bliver vandet anvendt til brug i radiator, bad mv. 

Ved brug af en varmepumpe kan I spare ca. halvdelen af jeres varmeregning i forhold til, for eksempel, oliefyring - dog er varmepumper forholdsvis dyre at anskaffe hvilket også er grunden til at løsningen ikke er så efterspurgt, som f.eks. jordvarmeanlæg, der også er dyrt at anskaffe, men som har en højere besparelse. Desuden fungerer en varmepumpe bedst sammen med store og velfungerende radiatorer eller gulvvarme, hvilket især begrænser mindre huse, da der sjældent vil være store radiatorer. 

  • Startomkostninger: 80.000 – 210.000kr. 
  • Varmeudgifter kr./år: 10.695 kr. 
  • Antal år for at tjene sig ind: ca. 5- 6 år. 
  • CO2 forbrug: ca. 50% 
Nybyggerbasen bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).