blog_image

Træ vinder atter frem i 2018!

Dansk design og nordisk stil har i flere år været signifikant for vores nybyggeri, arkitekttur og indretning. Au naturel, det kolde og det grå er nogle af de tendenser, vi bevæger os væk fra, hvis du spørger eksperterne.

I det kommende år vil vi se indretning med ”varme farver” og unika design. Men hvad kan vi mere forvente os af nybyggeriet herhjemme? Vi har set nærmere på en af de potentielle tendenser for 2018. 

Tilbage til rødderne  

Et af verdens ældste byggematerialer er på tilbagekurs. I hvert fald hvis vi skeler til det erhvervsmæssige nybyggeri. Her er det nemlig træ, der udgør konstruktionen og looket i flere kommende, store byggerier. 

Herhjemme står det 45 meter høje ’Tårnet’ færdig i sensommeren 2018. I forlængelse af tårnet kommer en 600 meter lang gangbro – også i træ – til at sno sig gennem skoven. Det spektakulære byggeri er en del af Camp Adventure, der hører til i skoven ved Gisselfeld Kloster nær Næstved. 

Tårnet i Næstved

 

Tårnet i Næstved

 

I Stockholm har danske C.F. Møller i samarbejde med svenske Dinell Johansson tegnet et imponerende og innovativt bud på fremtidens højhus. Teamet planlægger at bygge et 34 etagers boligbyggeri i træ, hvor centeret udgøres af en stabiliserende betonkerne. 

Forslaget viser, at træ kan tænkes ind som et anvendeligt, sikkert og ikke mindst bæredygtigt alternativ til nutidens nybyggerier i jern og beton. C.F. Møller er et af de arkitektfirmaer, der længe har slået på tromme for bæredygtigt nybyggeri med mere anvendelse af netop træmaterialer. 

Træbyggeri i Stockholm

Træbyggeri i Stockholm

I Brumunddal i Norge er man i fuld gang med byggeriet af ’Mjøstårnet’. Med sine 80 meter kommer højhuset til at stå som – ved overleveringen – et af verdens højeste træhuse. Mjøstårnets 18 etager vil indeholde alt fra lejligheder, hotel, kontorer og en restaurant. Bygningen forventes at stå færdig i 2019.

Mjøstårnet i Norge

Mjøstårnet i Norge

Det mest spektakulære nybyggeri i træ skal findes i Japans hovestad, Tokyo. Arkitekterne Nikken Sekkei har offentliggjort planer om at bygge en skyskraber på ikke mindre end 350 meter. Konstruktionen bliver dog nødt til at bestå af stål også, idet Japan udsættes for ikke mindre end 2.000 jordskælv om året. Udtrykket vil imidlertid være i træ. Skyskraberen forventes færdigopført i 2041. 

Træbyggeri i Japan

Bæredygtighed og træbyggeri

Det kan virke paradoksalt, at det er bæredygtigt at bygge nye huse i træ. Det er som regel blevet associeret med skovfældning og andet, der ikke konnoterer bærdygtighed. Det afhænger imidlertid af måden, hvorpå materialebearbejdning og byggeriet foregår. 

Benyttes eksempelvis certificerede træproducenter, er der sikring for, at mængden af træ, der fældes, modsvares af nyplantede træer. Bearbejdningen af træ er endvidere ikke ligeså CO2-tung, som mange andre materiel-typer. 

Der udledes store mængder af CO2-gasser i forbindelse med produktion og bearbejdelse af beton og stål. Her er der stort potentiale i forhold til reducering af CO2-udslip.  

Nybyggerbasen bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).