Det var en solrig fredag eftermiddag, og jeg kunne næsten ikke vente med at komme ud af skolen og begynde vores campingeventyr. Min familie og jeg havde planlagt denne tur i lang tid, og endelig var dagen kommet. Jeg satte mig rastløst på stolen og stirrede utålmodigt på uret, der syntes at bevæge sig i sneglefart.
Da klokken endelig slog 14.00, var jeg den første til at pakke mine ting og skynde mig ud af klassen. Skoletasken blev smidt over skulderen, og jeg løb næsten ud ad døren, mens mine klassekammerater råbte farvel og ønskede mig god tur. Jeg kunne mærke, hvordan spændingen boblede indeni mig, da jeg trådte ud på skolens gårdsplads og så mine forældre, der ventede i bilen.
Jeg kastede min taske på bagsædet og sprang ind i bilen med et stort smil på læben. Min lillesøster var allerede spændt fast i sin autostol og klappede i hænderne af begejstring. Mine forældre sendte mig et stort smil og sagde, at de havde savnet mig hele dagen. Jeg kunne mærke, at denne campingtur ville blive noget helt særligt.
Vi kørte afsted mod Hundigestrandcamping. Jeg lænede mig tilbage i sædet og forestillede mig de eventyr, der ventede os. Jeg glædet mig til at tage på stranden, og opleve en hel masse.
Aftenen kom snigende, og vi samledes omkring bålet. Vi sang sange, fortalte historier og grinede højlydt. Vi nød synet af flammernes dans og lyden af naturens sang omkring os. Der var ingen lektier, ingen prøver eller deadlines at bekymre sig om. Det var bare mig, min familie og øjeblikket.
Vi tilbragte dagene med at udforske området, vandre i skoven og svømme på stranden. Jeg fandt en ny beundring for naturens skønhed og den uendelige ro, den kunne give. Campingturen blev til en tid med afslapning, genopladning og forbindelse med min familie.