Du skal til at sælge dit hus – og shit, hvor er der bare meget, du skal have styr på. Én af tingene, du helst gerne skal have, er en tilstandsrapport.
Men er det overhovedet vigtigt med en tilstandsrapport? Det mener vi bestemt, at det er – og herunder fortæller vi dig hvorfor.
Tilstandsrapporten kan gøre det nemmere at sælge
For det første, så kan en tilstandsrapport gøre det nemmere og hurtigere at sælge din bolig.
Tilstandsrapporten indeholder nemlig en komplet oversigt over alle de fejl og mangler, der måtte være med dit hus. Og da denne oversigt er lavet af en upartisk tredjepart er det købers sikkerhed for, at de får dét, de regner med at få, når handlen går igennem.
Hvis køber ikke kan se nogen tilstandsrapport, så kan det vække mistillid. For har huset nu også den stand, som du fortæller, at det har? Du er jo på en måde inhabil, når du sælger dit eget hus. Du er jo interesseret i at vise det fra sin gode side.
Det ved køberen godt.
Tilstandsrapporten garanterer overfor køberen, at huset har den stand, som du siger, at det her.
Tilstandsrapporten kan øge værdien på dit hus
Hvis tilstandsrapporten er god, så kan det faktisk være med til at forøge værdien på dit hus.
En god tilstandsrapport er købers garanti for, at der ikke er noget kritisk i vejen med huset. Og en sikkerhed for, at huset man er ved at købe er i god stand, gør kun huset mere værd.
Selvfølgelig kan en tilstandsrapport også forringe værdien på dit hus – hvis altså husets tilstand er ringe. Det skal du have med i dine overvejelser, når du bestiller en tilstandsrapport.
Tilstandsrapporten giver dig mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring
Endelig giver tilstandsrapporten dig også mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring, når du sælger huset.
Ejerskifteforsikringen er din forsikring som tidligere ejer af huset. Du er med denne forsikring garanteret mod økonomiske hæftelser som følge af, at huset efter endt handel viser sig at have omkostningstunge fejl og mangler.
Når der er lavet en tilstandsrapport, så har du mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Sådan en forsikring koster typisk ikke særlig meget, og det kan være fantastisk godt givet ud at få en.
Læs meget mere om fordelene ved tilstandsrapporter her
Hvis du vil vide mere om hvilke fordele, der er ved at få lavet en tilstandsrapport, kan du gå ind på denne side om tilstandsrapporten. Her får du både et godt overblik over hvad det er, hvad en tilstandsrapport koster og hvordan du får lavet en. Du kan også hente gode tilbud på udarbejdelse af tilstandsrapporter direkte fra siden.