I en tid hvor budgetterne strammes og pengene bliver mindre værd, så er det vigtigt at revurdere ens daglige udgifter, hvilket også inkluderer elregningen. Elregningerne spænder bredt i, hvor store de er, og det gør også, at forbrugerne stiller sig kritiske overfor, hvorvidt de betaler den rette pris for deres elektricitet, hvortil spørgsmålene omkring gennemsigtighed og retfærdighed i energipriserne hober sig stille og roligt op. Så betaler du for meget for din el?
Sådan spotter du potentielle fælder i din elregning
Elregningen har for nogle kørt op og ned i de seneste år. Derfor gennemgås der tre situationer, hvor du skal være særlig opmærksom på, at du ikke betaler mere end nødvendigt for din el. At betale for meget i el kan afhænge af forskellige faktorer.
Introtilbud
Har du sagt ja til et godt introtilbud eller en god rabat engang, så skal du være ekstra opmærksom på din elregning. Tilbud og rabatter bortfalder nemlig, hvortil størrelsen på regningen ændres markant samtidig med at spørgsmålet omkring, hvem der betaler de nye kunders introtilbud, stilles. Det er nemlig erfaret, at ældre kunder ofte betaler for de nye kunders introtilbud og rabatter.
Telefonsælgere
Du kender sikkert det, hvor din telefon ringer fra et ukendt nummer med en telefonsælger i den anden ende. Ofte er de gode talegaver og det overbevisende salg med til at overtale dig til at skifte elselskab. Men her er det vigtigt at være opmærksom på, at teleselskaber ofte samarbejder med elselskaber, hvilket kan betyde højere priser for dig i sidste ende.
Ejendomshandel
Den sidste situation omhandler handlen mellem ejendomsmægler og dig. Det er nemlig ofte sådan, at ejendomsmæglere samarbejder med elselskaber i bolighandlerne. Derfor får du tildelt et elselskab, når du flytter ind for at gøre det nemmere for dig. Men denne samarbejdsaftale har ud fra erfaring vist, at det ikke nødvendigvis er den bedste aftale, du kan få, da både ejendomsmægler og elselskabet gerne vil have noget ud af det.
Gennemsigtighed og ingen skjulte agendaer
Der er altså flere grunde til at revurdere dit elselskab – for et elselskab skal ikke vælges ud fra det bedste kørende tilbud eller det aller billigste. Der er derfor fire gode huskeregler for, hvordan du vælger det rigtige; kig altid på gebyrer og abonnementer, tjek tillæg for spotpriser, tjek bindingsperioden og hvad det koster at købe sig fri og vær opmærksom på, hvor nemt du kan komme i kontakt med elselskabet. Så vælg altid et elselskab med gennemsigtighed i priser og gebyrer og en god og tilgængelig kundeservice.