Billigste elpriser i 2022
Elpriserne i Danmark er på vej i vejret. Det samme er blodtrykket hos samtlige af de danske forbrugere, der for nyligt har kastet et flygtigt blik på deres seneste elregning. Hvis man ikke tidligere har fået investeret i alle de økonomiske hårde hvidevarer med de gode energimærker, så er det i hvert fald nu, man begynder at fortryde det.
Heldigvis er der stadig hjælp at hente til at få billigere elregninger. Det er nok derfor, du har forvildet dig ind på denne artikel. Herunder vil vi nemlig hjælpe dig til at få de billigste elpriser i 2022. Læs med, og bliv lidt klogere – og få mere luft i privatøkonomien i en tid, hvor mange virkelig trænger til det.
Find det rigtige elselskab, og få billigere elpriser
Det første skridt til de billigste elpriser i 2022 er selvfølgelig at finde det bedste (læs: billigste) elselskab derude.
Når det er sagt, så er det selvfølgelig ikke altid, at priserne er det eneste sprog, selskaberne taler. Du skal også gerne vie lidt af din opmærksomhed til de anmeldelser, som elselskaberne får af forbrugerne. Det nytter ikke noget at betale de mindste priser for selve strømmen, hvis selskabet ellers binder dig til en dårlig aftale, der koster på andre parametre. Tit og ofte vil øvrige forbrugeres anmeldelser hjælpe dig til en hurtigere vurdering af selskabets service, og selskabet som helhed.
Der findes mange sammenligningssider på nettet – steder, hvor du kan gå hen for at sammenligne de forskellige priser, som elselskaberne tager for strømmen. At finde sådan en side er det naturlige første skridt for dig, der gerne vil have de billigste elpriser.
Variable elpriser er ofte billigere end faste elpriser
Når du har udvalgt en række billige elselskaber, så kan det også være godt at sammenligne de forskellige aftaler, som du kan indgå med dem. Og her er variable elpriser garanteret det, du skal lede efter.
Når du handler strøm, så kan du som oftest vælge mellem to alternativer. Enten kan du få strøm til faste priser, eller også får du strøm til variable priser. De faste priser sikrer dig, at du altid betaler et fast beløb for den samme mængde strøm, som du hiver ud af stikkontakten derhjemme. Variable priser svinger, alt efter hvornår på døgnet du forbruger af den – og det giver dig muligheden for at skabe ekstra smarte forbrugsvaner derhjemme.
Når du betaler variable elpriser, så kan du tvinge prisen på strøm yderligere ned ved at forbruge så lidt som muligt af den, mens prisen er høj, og forbruger mere, når prisen er i bund. Du kan finde mange sider på nettet, som forklarer dig hvornår på døgnet du skal forbruge af strømmen for at få den billigst. Det svinger fra elleverandør til elleverandør, men der findes nogle fælles tommelfingerregler. Du får nemlig generelt strømmen billigst, hvis du forbruger den i tidsrummene mellem kl. 00 og kl. 04, og ligeledes mellem kl. 12 og kl. 15.
De faste elpriser er typisk lidt højere end de gennemsnitlige variable elpriser. Og hvis du dedikerer dig selv til at skabe gode forbrugsvaner kan du altså komme til at betale endnu lavere priser end de gennemsnitlige variable elpriser.
Led efter de gode introduktionstilbud hos elselskaberne
Alle forbugere i Danmark skal bruge strøm – og det gør også markedet for el til et af de største i landet. En naturlig konsekvens af dette er, at du finder et væld af elleverandører derude. Og blandt disse elleverandører skyder der ganske ofte også nogle nye op i vejret.
Når et nyt elselskab skal skaffe en solid og loyal kundebase, så skal de gerne bruge noget lokkemad. Denne lokkemad kommer som oftest i form af gode introduktionsrabatter, der kan give dig bedre priser eller andre goder i begyndelsen af din kunderejse hos selskabet. Og disse introduktionsrabatter kan altså oversættes til billigere elpriser.
Det kan altså godt betale sig at handle smart, og en gang imellem shoppe lidt rundt mellem de forskellige elselskaber derude. Hold snuden i jorden, og vær opmærksom på de gode rabataftaler, der opstår fra tid til anden – og udnyt dig af dem. Til slut vil vi blot minde dig om, at du selvfølgelig altid skal læse det, der står med småt når du indgår en ny aftale. Vi denne side kan du nemt og enkelt finde de billigste elpriser og elselskaber.