Portugisisk vin er ikke bare et levn fra 70.erne, hvor det var danskernes foretrukne vin. Dengang var drikken billig, og der var masser at tage af. I dag ser tingene lidt anderledes ud.
Portugal er kendt for portvin, men der er også mulighed for andre vine. En frisk hvidvin som Vinho Verde har et godt ry verden over, og de delikate rødvine fra Douro-området er meget eftertragtede.
Læs med her for at lære mere om portugisisk vin – måske vil du blive positivt overrasket?
Hvor kan man købe portugisisk vin?
Vin købes hvor vin købes, og portugisisk vin er ikke meget anderledes. Du kan sagtens finde portugisisk vin i vinafdelingen i Føtex, men du kan også gå på nettet og handle hos specialister. Portugisisk vin kan købes i en meget bred prisklasse, og det kan være rart at handle et sted, hvor du er sikker på, personalet virkelig forstår, hvad de står med.
Hvis du finder dig selv i Portugal, så bør du gøre dig selv en tjeneste og købe en flaske vin og nyde den, mens du er dernede. Med en lang vinhistorie vil du kunne få enhver vinbonde til at tale i timevis om, hvordan eksporten allerede var godt i gang for næsten et årtusinde siden.
Ligesom vi i Danmark har vores stoltheder, er portugisisk vin én af Portugals.
Er portugisisk vin god?
Portugal er et gammelt vinland, og som det ofte ses, er der derfor mange mindre vingårde og producenter rundt om i landet. Faktisk anslås det, at omkring 200.000 vinbønder dyrker druer, mens vineksporten styres primært af større firmaer.
Spørgsmålet om, hvorvidt portugisisk vin er god, er derfor svært at svare på – for det er jo en smagssag, og hvert år regnes det med, at landet producerer omkring 800 millioner flasker portugisisk vin, som sendes ud til verdens forskellige afkroge.
I Portugal er der masser af sol og varme, og det giver næring og sødme til druerne. Landet er langt og ligger ud til kysten, så der er bred variation i jorden.
Vinsmagning med portugisisk vin
Hvis du vil smage lidt på det lange land med den endnu længere historie indenfor vinproduktion og -eksport, så kan du med fordel arrangere en vinsmagning med fokus på portugisisk vin. Du kan kontakte en lokal vinsælger og høre, om de kan være vært, eller du kan gå sammen med nogle venner og købe nogle flasker, I smager på.
Rejser du forbi Portugal, og er du interesseret i portugisisk vin, så tag til vinsmagning – enten alene, med rejsekammerater eller med en turistgruppe. Oplevelsen vil være en helt anden, når du får fortalt fra førstehåndskilde, hvordan hvert eneste skridt i processen er med til at skabe en helhed i slutresultatet.
Vinsmagninger varierer i pris, og på rejser er det en god idé at tjekke på forhånd. Rejser du med rejsebureau i et område, der er kendt for vin, vil du højst sandsynligt have mulighed for at komme med til en lokal vinsmagning med en guide og nogle andre gæster – mod ekstra betaling, naturligvis.